SCANDI LOVE

Fra hippe urbanområder til store skove uden ende, ø-grupper med dybe mørke fjorde, klippeformationer, nationalparker og alle de skøre, men hyggelige, landsbyer, der er lidt tabt i fortiden.

En kajaktur gennem byens hjerte til et industriområde fyldt med gadekøkkener beliggende ved vandet. Moderne fotografier af de sejeste spots, hvalsafari i det dybe blå arktiske ocean, evigt solskin om sommeren samtidig med en dans, der aldrig slutter, eller en gåtur ind i det vilde og ukendte. Spis dig mæt i New Nordic-køkkenet, eller hos en tvivlsom shawarma-biks et sted nordpå. I København og Stockholm kan butikkerne være køligere end kølige, og det er i urbanområdernes baggårde, at de rå ingredienser kommer fra. Det er her kokkene flokkes til. En rejse gennem Skandinavien viser dig kontrasterne mellem mennesket og naturen. En kontrast der er med til at definere det nordiske køkken og det nordiske design.

Start en samtale med de lokale skandinavere, og kom helt tæt på. Ombord på toget vil du opleve mennesker og steder, som du aldrig ville komme i nærheden af, hvis du rejste med fly.

Rejseforslag:

København – Malmø – Stockholm -  Luleå – (Krydser herfra ind i Norge)  – Narvik – Narvik til Bodø (via Lofoten) -  Bodø - Trondheim - (med bus) – Bergen – Hardangervidda -  Oslo – Retur via Gøteborg til København.

tag på en togrejse gennem skandinavien

Bemærk:

Denne rute tager dig gennem Sverige og ind i Norge på en fantastisk smuk rute til Narvik. Fra Narvik er der ikke tog sydpå til Bodø, der er det nordligste sted på tognetværket i Norge. Derfor skal du hoppe ombord på den fine Nord-Norge-Bussen, der kører to gange om dage fra Narvik til Bodø, eller som forslået, via Lofoten med båd til Bodø.

 Varighed: 3 uger

 Du besøger: Sverige og Norge.

 Anbefalet Interrailbillet: 10 dage på 2 måneder

Oplevelser på ruten

Stockholm – lange nætter og den nordiske stemning

I Stockholm i højsommeren er lyset betagende. Lej en cykel, og tag på opdagelse. De fleste steder, udover øerne ud for kysten, kan nås på cykel, som, medmindre det regner ustyrligt, er den bedste måde at transportere sig rundt i byen.

oplev stockholm på cykel

Fotografiska, muligvis Europas mest cool og moderne fotomuseum, er et must see. Udover den specielle stemning, og de ofte spektakulære udstillinger, har restauranten på øverste etage en fed atmosfære.

Fra dette område cykler du op ad bakken til Söder, et område med masser af designeroutlets, caféer og restauranter, og hvis du skal have en aftendrink, er Musebacke Torv altid fyldt med liv og en afslappet atmosfære, og så får du en flot udsigt over Stockholm og øerne. Og når vi nu er ved øerne, så er Stockholm beliggende midt i en ø-gruppe bestående af flere hundrede øer. Gør ligesom de lokale, og tag en færge ud til nogle af de nærliggende øer på en dagstur. Og når du har fået nok af bylivet, så tag nordpå. Ud for byen. Det er to helt forskellige verdener.

stockholms skyline ved solnedgang er helt fantastisk

Luleå til Narvik  - fra Østersøen til Atlanterhavet

Malmbanen er det lokale navn for den 500 kilometer lange togrute fra Luleå ved Østersøen til Narvik i Norge, beliggende ud til Atlanterhavet. Navnet kommer fra minerne, der benyttede togstrækningen til at transportere… ja, malm. Ruten tager dig gennem tykke birkeskove, tundraen, de bare landskaber med bjergene i horisonten.

tag med toget langs malmbanen

Denne del af det nordlige Sverige og Norge er hjemsted for Samerne - nomadiske rensdyrshyrder. Selv om de fortsat har store flokke af rensdyr, er den nomadiske livsstil under pres, hvilket den i øvrigt er i store dele af verden. Længere mod vest, bliver landsbyerne færre og færre, og inden du krydser ind i Norge, kan du se Sveriges højeste punkt, Kebnekajse, rejse sig over Tundraen. Det er en smuk tur - landskaberne forandrer sig, lyset forandrer sig, menneskene ombord forandrer sig, og det kan vise sig at blive en meget poetisk tur. Husk god musik, der kan komplimentere landskaberne, der suser forbi. 

Narvik & Lofoten – Nordatlanten

Bjergkæderne står vildt og stejlt i landskabet. Du har nu nået de dybe mørke fjorde. Midnatssolen opsluger mørket, og giver dig lyst til konstant at udforske. Narvik er indgangen til moder natur og til indbegrebet af den norske vildmark. Fra Narvik kan du nå Lofoten, den kendte øgruppe, med båd. Et vildt, men mildt sted - og her møder det rå Atlanterhav de stille fjorde fyldt med små fiskerlandsbyer. På grund af Golfstrømmen er vejret mere mildt her end de fleste steder på disse breddegrader. Ja, det er endda muligt at nyde en dag på stranden, hvis det ikke blæser for meget.  

lofoten i norge er et spektakulært syn

Lofoten-øerne er anset som et af de bedste steder i verden at sejle havkajak. Ja, faktisk er der masser af store oplevelser her. Hvalsafari fra Langøya, dykning fra Kabelvåg, havørred-fiskning i Fiskfjorden.. You name it. Udforsk på båd, cykel og bus, og når du er færdig med at udforske, kan du tage båden fra Svolvær og ned til Bodø, hvor din togrejse fortsætter sydpå mod Trondheim. Og husk at smag den dyre, men lækre seafood!

Hardangerviddan – ind i vildmarken!

Bergen-banen, toglinjen fra smukke Bergen til Oslo, Norges hovedstad, er populær blandt nordmænd. Den er kendt for den rå skønhed, for at krydse gennem de vildeste landskaber og for Hardangervidda. Her skal du også stoppe - hvis du kan lide natur, naturligvis. Hardangervidda er Nordeuropas største bjergplateau, her findes store floder, og du får den der specielle følelse af en vildmark, der strækker sig ud i det uendelige. Vandreruterne er markeret godt her, men vejret skifter ofte, så det er en nødvendighed at have udstyret i orden, hvis du skal trekke.

trekking i norge er vanvittig smukt

Her findes forskellige overnatningsmuligheder. Du kan sove i vildmarken eller i hytter, der dog kan være relativt dyre - til gengæld slipper du for at skulle være selvforsynende. Og hvis du er heldig, kan du se flokke af rensdyr. Stop i alt fra én dag til en uges tid. Alt afhængig af din trang til at komme derud. Ud i vildmarken.

Oslo – Hovedstaden for SKAM

En hovedstad - dog mindre end de fleste andre hovedstæder, du kommer forbi. Oslo er et afslappet sted.

gå på opdagelse i oslo

Hvis du gerne vil besøge et område med en ungdommelig og hip vibe, skal du besøge Grünalykka-området, med den hyggelige stemning, små selvstændige modebutikker og caféer. Det er i Oslo, at ungdomsserien SKAM fandt sted. En serie, der var anderledes end traditionelle serier, men som er blevet udråbt til en af de bedste ungdomsserier i historien. SKAM blev filmet, fandt sted, og bestod af skuespillere fra Oslo. Hvis du er fan, kan du jo lave din egen SKAM-safari og tage forbi nogle af de vigtigste steder fra serien. Fra Oslo rejser du sydpå med tog til Göteborg og København. Alternativt kan du købe en billet til færgen, der sejler fra Oslo til København.

KØB DIN INTERRAILBILLET